Snapseed

Snapseed er en af de mest populære apps, når det kommer til redigering af billeder på din telefon. Du får mange værktøjer, fx blandt andet et ’Healing Tool’ som kan fjerne hele elementer fra et billede, hvis du ikke ønsker at det skal tage fokus.

Udover det har du også mulighed for at bruge portræt-værktøjet – eller benytte dig af alle de spændende filtre, som appen tilbyder.

Snapssed er gratis og kan hentes til både iPhone og Android.

Enlight

Endnu et godt bud på en spændende redigerings app, hvor du får muligheden for at folde dig kreativt ud. Udover de almindelige værktøjer og filtre, har Enlight også et stort udvalg af artistiske effekter, som du kan bruge til at sætte dit præg på billederne.

Enlight koster 25 kr. i App Store.

TouchRetouch

Med TouchRetouch får du appen, som er lavet til at fjerne uønskede fejl eller objekter fra dit billede. Så står du og mangler en app, som kan fjerne det træ, der tager al opmærksomheden i baggrunden, eller manden som photobomber dig, så er TouchRetouch et godt bud.

Appen koster omkring 15 kr. og kan hentes til både iPhone og Android.

1967: Retro Filters & Effects

Ønsker du at redigere dit billede, så det hele ligner et billede fra en retrofilm? Så er her en app, som er perfekt til formålet. Med 1967-appen får du 220 retrofiltre og 55 farveindstillinger, der giver dig det helt klassiske look på dine billeder.

Hent den til iPhone her.

PicCollage

Vil du sammensætte de bedste collager med billeder fra din ferie eller andre vigtige begivenheder, så er PicCollage lige sagen. Appen giver dig mulighed for at lave mange forskellige kombinationer, så du kan give din collage det ønskede udtryk.

PicCollage kan hentes til både iPhone og Android.