Børns mobning på de sociale medier

Forstå og accepter kendsgerningerne

For at vi voksne kan blive bedre rådgivere for vores børn, er det naturligvis en forudsætning, at vi får aflivet nogle af de myter, der eksisterer om børns mobning på de sociale medier. Her kommer en række af dem:

Myte et: Mit barn mobber ikke – min tillid er nok

De fleste forældre tror naturligvis ikke, at deres barn er én af dem, der mobber – og at det er nok at udvise tillid al a ”du ved, at det er forkert at mobbe, så jeg har tillid til, at du ikke gør det”. Men mange børn deltager altså på den ene eller anden måde i mobningen, og dermed kan dit eget barn — og din niece og naboens søn sagtens være blandt mobberne. Og det kan de også være, selvom de får en god opdragelse og generelt er nogle gode børn.

Myte to: Det er kun drenge, der mobber

Nej! Piger mobber også, og de kan være præcis lige så stride som drengene. Så selvom der kun er pigeværelser i huset, kan du altså ikke antage, at dine børn ikke mobber.

Myte tre: Det foregår jo kun på nettet - og det er ikke i virkeligheden

Mange voksne betragter nettet som et slags kunstigt univers, der er meget forskelligt fra den virkelige verden. Derfor har vi tit en tendens til at negligere konsekvenserne af dét, der foregår online. Men for børn og unge er de sociale medier lige så virkelige som detder sker i skolegården og i håndboldklubben. Så mobningen på nettet skal tages mindst lige så seriøst som al anden mobning. 

Myte fire: Det er først nødvendigt at sætte ind, når børnene er 15 18

Mange børn får deres første mobiltelefon, når de kun er seks-syv år gamle, og det er omkring den alder, at de for alvor bliver aktive på de sociale medier. Så det vil give langt flere positive resultater, hvis der sættes ind længe før teenageårene. 

Myte fem: Det er ikke så slemt

Jo, det er meget slemt, når så mange børn mistrives og er kede af det pga. mobning på nettet. Og det er voldsomt, når nogen skriver, at ”du skal tæskes så hårdt, at du dør” på SnapChat. Så at forsøge at nedtone konsekvenserne vil være en stor fejl. En af de værste mobbegrupper på Facebook, ’Offensimentum’, har over 10.000 medlemmer, så problemet er alvorligt. 

Myte seks: Det er alligevel for sent

Det er aldrig for sent. Og mange børn ved jo godt, at mobningen er forkert, så de vil faktisk gerne have gode råd af de voksne. Selvom du ikke har den store indsigt i de sociale medier, så hav tillid til, at du ved en masse om god opdragelse og om, hvordan man behandler andre mennesker. 

Hvad kan jeg gøre?

Forbud er ikke vejen frem

Det kunne måske være fristende at indføre et forbud mod brug af sociale medier overfor dit barn, men mange eksperter er enige om, at det ikke er den rigtige vej. For vi voksne bliver nødt til at acceptere, at medierne spiller en så stor rolle i børnenes sociale liv og relationer, at et forbud vil have store negative konsekvenser for dem. I stedet skal vi forsøge at klæde børnene så godt på, at de kan træffe de rigtige valg.   

Sæt dig en smule ind i de sociale medier

Du får måske aldrig det sorte bælte i Facebook, SnapChat og Instagram, men du kan helt sikkert blive en smule klogere, end du er i dag. Så hvis du ikke allerede har apps’ne, så download dem og prøv at gå lidt på opdagelse i dem  hør evt. dit barn, hvilke han/hunbruger. Du kan også uddanne dig lidt på Youtube, hvor der ligger introduktionsvideoer til de forskellige sociale medier. Gå ind på Youtube.com og prøv fx at søg på ”hvordan virker SnapChat?”  se et eksempel her:

Dialog

Når dit barn erfarer, at du faktisk ved noget om de sociale medier, vil det være lidt nemmere for dig at starte en dialog om mobning. At du måske ikke har tid at sætte dig ind de sociale medier, må dog aldrig være en undskyldning for ikke at tale med dit barn. Dialogen kan du tage med afsæt i tre spor: 

Spor 1: Trivsel

Helt lavpraktisk kan du spørge ind til, hvad dit barn bruger de sociale medier til og gøre det klart, at du godt ved, at mange børn bliver mobbet, give eksempler på ord og sætninger, der er ”mobbende”, og samtidig høre dit barn, om han/hun kender til nogle, der bliver mobbet på nettet - og i givet fald af hvem. Det kan også være en god idé at spørge ind til, om dit barn er med til at mobbe andre eller måske selv bliver mobbet. Trives dit barn og vennerne på nettet?

Spor 2: Kriminalitet

Husk på, at mange børn slet ikke er klar over, at de kan foretage sig ting på de sociale medier, som er kriminelle. Så her har de ofte brug for lidt uddannelse. Fortæl foreksempel, at det kan være ulovligt at true andre og dele private billeder og oplysninger. 

Spor 3: Risikoadfærd

Lær dit barn, hvordan det passer på sig selv på de sociale medier. Fortæl, at det hverken skal dele udfordrende billeder af sig selv eller oplysninger, som man ikke ønsker, at ”alle” skal vide. Og så bør du gøre det klart, at dit barn skal lade være med at chatte med fremmede, da man jo ikke ved, om de er til at stole på.  

Involvér skole og klub

Det kan være en god idé at spørge dit barns skole om, hvad de gør for at uddanne eleverne i brug af sociale medier  og heldigvis tager flere og flere skoler da også emnet op. En anden mulighed er at diskutere emnet på et forældremøde  du er sikkert ikke den eneste forælder, der er bekymret. Du kan også starte en dialog med de andre forældre i eksempelvis sportsklubben ved at høre, om de kender til problemer på de sociale medier. 

Hvis du vil vide mere 
Journalist og forfatter, Lykke Møller Christensen, har skrevet bogen ’Børn og Sociale Medier’, som giver et indblik i børn og unges online-virkelighed og gode råd til, hvordan du kan hjælpe og sætte rammer for dit barns adfærd. Du kan læse mere om bogen her:

Tjek om du kan få fibernet

Bliv klogere på fibernettets fordele og tjek om du kan få fiber på din adresse.

Tjek om du kan få fiber

Se vores kampagnetilbud

Vi har masser af gode kampagnetilbud lige nu. 

Se vores kampagnetilbud